Brade Group blev etableret i 2015 af Jørgen Brade med det formål at levere en ny og mere proaktiv service til virksomheder for at sikre deres produktion.
Brade Group fungerer som din samlede samarbejdspartner inden for områderne EL, mekanik, pneumatik, hydraulik og PLC-programmering.
I dag består Brade Group af fire datterselskaber, der arbejder sammen om at sikre kundernes driftssikkerhed på tværs af afdelingerne.
_______
Sådan lyder ordene fra Jørgen Brade, Direktør hos Brade Group, der i foråret 2018 indledte samarbejdet med Bech.
Samarbejdet startede, da Brade Group lancerede deres distributionsvirksomhed, Brade Lubricant, der forhandler olie og smøremidler til fødevarebranchen. Brade Lubricant tilbyder en bred vifte af produkter og indhenter produkterne fra det anerkendte hollandske mærke, Matrix Specialty Lubricants.
Brade Lubricants udfordring var at få indgået aftaler med større fragtfirmaer, da de ikke havde tilstrækkeligt mange forsendelser til at opnå gunstige betingelser.
Jørgen forklarer:
“På det tidspunkt var vi en relativt lille virksomhed, og vi havde ikke en optimal daglig proces for forsendelser til vores kunder. Vi var nødt til selv at håndtere forsendelserne og køre til det nærmeste forsendelsessted hver dag. Det tog for meget af vores tid.”
For at spare på de ressourcer, der var forbundet med deres forsendelser og daglige lagerdrift, var der et behov for en ekstern partner. Det skulle være en erfaren distributionspartner, der kunne hjælpe Brade Group med at levere ordrer til deres kunder hurtigt og problemfrit, uden at gå på kompromis med den gode kundeservice.
Med et behov, der omfatter både lageropbevaring og forsendelse, var Brade Group ikke i tvivl om, at Bech kunne løfte opgaven for dem.
Med en bred vifte af kompetencer er Bech Distribution i stand til at tilbyde komplette løsninger – både når det gælder lageropbevaring, forsendelse, print eller kuvertering.
Brade Group besluttede at outsource deres lagerfaciliteter til Bech, der nu har ansvaret for opbevaring af Matrix Specialty-produkterne hos Brade Lubricant.
Eftersom Brade Group ikke havde plads til produkterne in-house og havde udfordringer med at organisere forsendelsesaftalen, var Bech Distribution den perfekte løsning for dem.
Jørgen siger:
“Bech Distribution sørger for at plukke og pakke, når der kommer nye ordrer ind. På denne måde bruger vi ikke ressourcer på at skulle gøre det selv. Desuden nyder vi godt af, at de har aftaler med store fragtfirmaer som PostNord m.m., som kan levere ordrerne hurtigt til vores kunder. Det er en stor hjælp”.
Derudover varetager Bech Distribution også korrespondancen til Brade Groups samarbejdspartner i Holland. Her tager Bech sig af at få bestilt transportører, der kan hente nye varer i Holland, således at Brade Group har den rette ordremængde på lager.
Alt Brade Group skal levere til Bech er en ordremængde, og resten klarer Bech selv.
Hos Bech prioriterer vi tæt, relationsskabende kontakt med vores kunder. Hver kunde får tilknyttet en fast medarbejder, som kender deres behov og sikrer en smidig proces.
Jørgen Brade fra Brade Group fremhæver vores fleksibilitet og ansvarlighed:
“Vi har virkelig nydt det relationsbaserede samarbejde, vi har med Bech. Bech er ekstremt fleksible og altid parate til at imødekomme enhver opgave på perfekt vis, og de tager ansvar, hvis der er sket fejl. De er også hurtige til at handle, selv når det handler om at sende en pakke, selvom speditøren allerede har været forbi. De finder altid en løsning.”